Det er en dyr tid, som vi lever i for tiden. Krig i Ukraine, stigende energipriser og en fyldt indkøbskurv, der bliver dyrere for hver gang, du køber ind. Med en inflation, som vi oplever lige nu, så kan det være en oplagt mulighed for at gå din privatøkonomi i sømmene og få ryddet ud i nogle af dine poster. Har du godt styr på din privatøkonomi? Ellers får du et par gode råd med på vejen – lige herunder.
Lav et budget
Først og fremmest bør du få lagt et budget, hvis du ikke har et. Har du allerede lagt et, kan det være en god ide at få fulgt op på det med jævne mellemrum. Det er især, når man køber ting på afbetaling eller tilmelder sig nye abonnementer, at budgettet har det med at skride. Derfor kan det være en rigtig god ide at foretage et lille sundhedstjek på din økonomi. Måske du har nogle streamingtjenester, som du ikke har benyttet længe, men som trækker penge ud af din konto måned efter måned.
Ligeledes børe du også løbende ændre din skatteopgørelse, nærmere bestemt din forskudsopgørelse, hvis der sker væsentlige ændringer i din økonomi. Det kan være, du stiger i løn, eller du får længere til arbejde og vil have dit kørselsfradrag løbende.
Undgå gæld
Den største synder, der kan påvirke din privatøkonomi negativt, er gæld. Rigtig nok kan de færreste af os undsige gæld, men der er stor forskel på at optage et realkreditlån eller afdrage på en bil end at låne penge til et nyt TV eller en sofa. Når du optager gæld – også selvom det er et billigt rentefrit lån, så tager du grundlæggende penge fra dit fremtidige budget i de måneder, du afdrager på lånet. Det kan altså være med til at gøre din økonomi mere skrøbelig, og dermed udgøre en større risiko for at optage yderligere gæld.
Spar op
En god opsparing er alfa og omega for en sund økonomi. Det kræver ikke den helt store indkomst at få sparet op, men det kan derimod kræve noget selvkontrol og motivation for at komme i gang. Har du meget gæld på samvittigheden kan det dog være en god ide, at du får prioriteret at betalt den ud fremfor at smide alt over på en opsparingskonto, der trækker negative renter. Udover at polstre din økonomi, der kan hjælpe dig i akutte situationer, så er det at spare op også en god øvelse i at undgå spontane indkøb – det kræver nemlig tålmodighed at spare op, og kan du mestre dette, så undgår du nemmere overforbrug.
Køb kontant
Har du brug for et ny fjernsyn? Vil du gerne opgradere din pc? Så køb det kontant! Ved at købe kontant hænger du ikke på en regning i de efterfølgende år. Og så er det også bare den billigste måde at handle på, for du skal ikke betale stiftelsesgebyr, renter og lignende, som du skal, når du optager et lån. Og udover at det også er billigere, så får du også en klar fornemmelse af, hvor meget dit fjernsyn eller din computer rent faktisk har kostet dig – det kan være en god påmindelse om at passe godt på dine ting, hvis du har en tendens til at glemme eller ødelægge dine ting.