Hvis man ønsker mere i løn kan man med fordel forberede sig på sin lønforhandling. Nedenfor har vi samlet 5 gode tips til forhandling af løn, som enhver kan gøre brug af. Det gælder uanset om det er lønforhandling til et nyt job eller man har været hos en virksomhed længe.
1. Gør opmærksom på dine successer
Når man skal bede om flere penge i løn fra sin arbejdsgiver handler det om at vise, at man er pengene værd. Alle virksomheder har mål hvert år og opsætter en række succesparametre for hvordan dette år skal måles. Her er det vigtigt, at man viser hvordan man har været en del i at opnå disse mål. Det kan både være for de nuværende, men også gamle mål. Det gælder om at sælge sig selv.
Her kan det være en fordel at have opført en logbog, hvor man har skrevet sine opgaver ned, hvordan de blev løst og hvad resultatet blev. Det kan hjælpe både dig, men også arbejdsgiver til at få argumentet om lønforhøjelse skarpere.
2. Hav argumenterne parat
Lønforhandling handler tit om argumenter og diskussion. Nogle gange kræver arbejdsgiver ikke meget overtalelse for at give en lønforhøjelse, men det er måske fordi medarbejderen kom med gode argumenter for hvorfor personen skulle have mere i løn. Det er en fordel at forberede sig på, hvordan man som medarbejder har fortjent mere i løn. Det er blandt andet her, at successerne kommer ind i spillet.
3. Strategien skal være klar
Selvom det kan virke barnligt, er lønforhandlinger ofte et spil, som skal spilles. Her er det en fordel, hvis man lægger medlidenhed og samvittighed væk for et øjeblik. I lønforhandlingen handler det om at skabe de bedste fremtidige økonomiske vilkår for dig. Derfor kan man med fordel fremsætte sine mål, krav og argumenter og være forberedt på at det første forslag altid er til forhandling. Et godt råd derfor er at starte højere end man ønsker.
Vær sikker i sin sag og undgå at virke ophidset eller urolig, hvis tingene ikke går den rigtige vej. Det gælder om at holde hovedet koldt – og holde sig til de forberedte argumenter og krav.
4. Hav alternative ønsker
Det er ikke altid at lønforhandlingen går som den skal. Det kan være af økonomiske årsager, at virksomheden ikke kan give en lønstigning. Her kan man med fordel have nogle alternative krav på plads, hvor man gør opmærksom på at man stadig ønsker en lønstigning. Dette kan være at man ønsker at aftale en ny lønforhandling, hvor man kan diskutere mulighederne for en lønforhøjelse. Man ved ikke hvordan økonomien i virksomheden er om nogle måneder, men den kan være bedre.
5. Lønforhandlingen skal afsluttes på en god måde
Et sidste og godt råd er, at afslutte lønforhandlingen på en god og saglig måde. Man skal arbejde sammen de næste mange år, og det skal ikke være på grund af dette, at forholdet bliver surt.
Et andet godt råd er at spørge ind til, hvad der skal til for at opnå næste lønstigning. På den måde kan man som medarbejder have noget konkret at forholde sig til, samt have noget at holde chefen oppe på.