Dette indlæg er sponsoreret.
Der findes faktisk mange gode råd, der kan hjælpe dig med at spare penge på din elregning, som ved første øjekast bare bliver ved med at stige og stige. Det er ikke alle tiltag, der direkte kan aflæses på din elmåler, men du vil kunne se en betydelig forskel i det samlede billede. Desuden er det altid en god ide at holde øje med elmåleren under alle omstændigheder.
Aflæs nemt din elmåler
Det er ganske nemt at aflæse sin elmåler, når først du får styr på, hvilken type elmåler din bolig har. Du kan aflæse en elmåler manuelt eller via fjernaflæsning. Den manuelle elmåler er den traditionelle i mange ældre boliger, som du sikkert kender fra dine forældres hus. Når der er tale om en manual elmåler, kan du forvente et årligt lille postkort fra dit netselskab, hvor de beder dig om at aflæse den og indberette den korrekte aflæsning. På mange ældre huse vil den traditionelle elmåler sidde udendørs, hvor du nemt kan aflæse den.
De nyere elmålere er automatiske. Disse elektroniske elmålere har en indbygget radiosender, som måler elforbruget flere gange i løbet af dagen, hvorefter den sender resultaterne direkte til dit elselskab. Hvis du er så heldig at have en elektronisk elmåler, skal du faktisk ikke gøre noget som helst, da maskinen gør hele arbejdet for dig. I stedet kan du bruge din energi på at ændre dine vaner og/eller rutiner, hvis du stadig ønsker at skære ned på dine elregninger.
Genveje til en mindre elregning
I hverdagen bruger den typiske dansker meget mere elektronik, end der bliver tænkt over. Det er først, når det bliver sat på spidsen, at vi indser, hvor afhængige vi hver især er blevet af den teknologiske udvikling. Du kan stadig nå at lave om på dine vaner, så de ikke påvirker din elregning alt for meget.
Hver gang du vasker tøj eller skal starte opvaskemaskinen, anbefales det, at du fylder dem helt op. Elforbruget til at vaske i hjemmet optager typisk 20 % af det samlede forbrug. Det kan du skære ned på, hvis du fylder begge maskiner helt op, når de skal køre. Når du skal vaske tøj, anbefales det også, at du vasker ved blot 30 grader. En lavere vasketemperatur er også med til at skære ned på elforbruget. Dertil bør du også altid bruge tørresnoren i det fri frem for tørretumbleren. Tørresnoren er helt gratis, og den sluger intet af dit elforbrug.
Hver gang du skal have et nyt elektronisk apparat ind i boligen, skal du vælge de mest energieffektive apparater. De er med til at holde din elregning nede. Du kan også skære yderligere af regningen, hvis du begynder med at slukke for strømmen på kontakten, så apparaterne ikke får lov til at stå på standby. Dette kan du løse ved at købe en helt almindelig spareskinne, hvor du kan koble flere apparater til. Spareskinnen hjælper dig med at slukke helt for strømmen for en række apparater, der normalt ville køre videre og forhøje elregningen unødvendigt.